Paintings 1999 - 89

Danish:

Jeg begyndte at male i 1989 efter flere år med intense tegnestudier. Jeg fik et sæt oliemaling til min 22 års fødselsdag, mens jeg studerede til lærer ved Tønder Statsseminarium, og min begyndelse med maleriet føltes som en gigantisk frigivelse af min indre sjæl, der længe havde været såret efter en ulykke, der havde kostet mig den fulde førelighed i venstre side af kroppen som 14 årig. Sideløbende med tegningen og maleriet studerede jeg den franske revolutions historie, psykologisk tolkning af drømme og psykoanalyse ved Sigmund Freud, og blev totalt overvældet af kraften i min indre lyst til at fortsætte med at realisere mit egentlige selv. Intuitivt forstod jeg, at jeg havde brug for maleriet som en kommunikativ partner i en uendelig dialog. Jeg var kraftigt Inspireret af Salvador Dali, og en udstilling af danske surrealister sammen med en drøm, jeg havde en nat, gjorde det for mig: Jeg besluttede mig for at starte et nyt liv som kunstmaler. Jeg vidste, at det ville blive svært, men den totalt euforiske følelse, jeg havde ved at male, var så stor og omfattende, at jeg ikke tvivlede et sekund på mit valg. Jeg forlod den søde og smukke pige, som jeg boede sammen med, forlod mod al fornuft mine lærerstudier og flyttede ind i kollektivet "Frigrunden", der mest af alt var et hippie-hus. 

Et halvt år senere i 1990 flyttede jeg til København, for at komme i nærheden af noget eller nogle, der havde med kunst at gøre, men det blev mest af alt til 2 års selvforanstaltet isolation, total fordybelse, hvor jeg studerede, malede og læste 16 timer hver dag. Den eneste afveksling jeg havde var værtshusene / spillestederne Drop in og La Fontaine i centrum af København, samt lange gåture til Kristiania eller et weekendophold i Tønder hos en elskerinde der.

Jeg søgte ind på kunstakademiet en enkelt gang, men blev afvist, ligesom jeg blev afvist på KE, og da jeg ikke havde nogen til at rådgive mig undervejs, så jeg det som et kæmpe nederlag, og har aldrig siden søgt ind på kunstakdemiet, og jeg er derfor helt og aldeles autodidakt. Dog tog jeg i 1992 kontakt til den svensk / danske kunstmaler Håkan Nyström, der var en af de surrealistiske kunstnere, der havde inspireret mig mest på Tønder kunstmuseum i 1989, og han blev mig en rigtig god lærermester de kommende 2 år. Hos ham lærte jeg alt det grundlæggende om lasurmaling, hvor man lægger gennemsigtige farvelag udenpå hinanden.

I 1992 mødte jeg også Lilana fra Peru, der blev mit livs kærlighed. Vi blev gift samme sommer, og i 1993 flyttede vi tilbage til min hjemstavn, Fredericia, samtidig med at jeg i Ballerup Kunstforening lavede min første udstilling. I Fredericia fik jeg i 1994 et års arbejdslegat, og begyndte så småt at realisere mine kunstnerdrømme. Liliana blev gravid i 1995, og jeg så mig nødsaget til at genoptage mine lærerstudier, denne gang på Haderslev statsseminarium, da Tønder statsseminarium var blevet nedlagt.

I Haderslev fik jeg billedkunstlæreren Leif Kath, der ikraft af sin egen karriere som grafisk kunstner bidrog til min forståelse af grafik. Deruover blev det en hektisk tid som nybagt far, studier, mine egne malerier og udstillinger, samt rejser til Peru hvert andet år. I 1998 - 99 blev presset med afsluttende eksamener ekstra hårdt, og jeg blev for første gang i mange år ramt af et voldsomt epileptisk anfald, der endte med indlæggelse på Haderslev sygehus. Fra da af har jeg haft problemer med epilepsi, som gang på gang har vanskeliggjort livet for mig. 


English:

I started painting in 1989 after several years of intense drawing studies. I got a set of oil paint for my 22th birthday while studying at Tønder State Seminar and my beginning with the painting felt like a giant release of my inner soul that had long been injured because of an accident that had left me Lamb on the left side of the body when I was 14 years old. Alongside the drawing and painting, I studied the history of the French Revolution, psychological interpretation of dreams and psychoanalysis by Sigmund Freud, and was totally overwhelmed by the power of my inner desire to carry on realizing my own self. Intuitively, I realized that I needed the painting as a communicative partner in an infinite dialogue. I was strongly inspired by Salvador Dali and an exhibition of Danish surrealists along with a dream I had one night did it to me: I decided to start a new life as a painter. I knew it would be difficult, but the total euphoria, I felt in the painting, was so big and comprehensive that I did not doubt a second of my choice. I left the sweet and beautiful girl I lived with, reluctantly left my studies and moved into the collective "Frigrunden" - most of all, it was a kind of hippie house.

Half a year later in 1990, I moved to Copenhagen to get close to something or someone who was doing art, but it was mostly for 2 years of isolation in total immersion where I studied, painted and read 16 hours every day. The only change I had was the drop in and La Fontaine pubs in the center of Copenhagen, as well as long walks to Kristiania or a weekend break in Tønder with a mistress there.

I searched for the art academy once, but was rejected, as I was rejected at KE, and since I had no advice to me along the way, I saw it as a huge defeat, and therefore I chose to stay autodidact. However, in 1992 I contacted the Swedish / Danish painter Håkan Nyström, one of the surrealist artists who inspired me most at the Tønder Art Museum in 1989, and he became a very good teacher for the next 2 years. With him, I learned all the basics of the transparent properties of the paint, where you put transparent color layers over each other, thus mixing colors aditive.

In 1992, I also met Lilana from Peru, who became the love of my life. We got married the same summer, and in 1993 we moved back to my hometown, Fredericia, while at the Ballerup Art Association I made my first exhibition. In Fredericia I received a year's work in 1994 and began to realize my artist dreams. Liliana became pregnant in 1995 and I had the need to resume my teacher studies, this time at Haderslev State Seminar, when Tønder State Seminar had been closed.

In Haderslev I got the visual arts teacher Leif Kath, who, in his own career as a graphic artist, contributed to my understanding of graphics. In addition, it became a hectic time as first-time dad, studies, my own paintings and exhibitions, and trips to Peru every two years. In 1998 - 99, the exams with final exams became extra hard, and for the first time I was hit by a severe epileptic seizure that ended with hospitalization at Haderslev Hospital for the first time. From then on I have had problems with epilepsy, which has made my life difficult.


Lav din egen hjemmeside med eget domæne og email