Home

Kunsten er mit livs rolle


Historien bag mine kunstværker

Kort intro

Historien starter med status qou 2019 og går derefter tilbage i tiden og gennem det, jeg kalder: "Mine år med dybsindighed". Perioder med teologi, tro, filosofi, psykologi, kærlighed, familie, rejser, kriser osv. Endelig slutter historien i 1991, da jeg lige begyndte mit liv som fuldtids kunstner og lige var flyttet til København.
Herfra er et link til: Roots: hvor historien tager fat på, hvordan jeg hele livet har været involveret i kunsten på den ene eller anden måde . Således er det sidste billede en tegning fra 1978, hvor jeg som 12 årig begynder at bruge tegningen bevidst.


New contemporary expression 2019

Efter en alvorlig ulykke i oktober 2017, med begge mine ben brækket 4 gange, knuste fødder, brækket ryg, brækkede ribben og en punkteret lunge, havde det meste af 2018 været nogle meget vanskelige måneder. Efterfølgende blev jeg endegyldigt separeret fra min kone gennem 26 år, så maleriet handler om det, at skulle starte et nyt liv. Pakken repræsenterer hvad der må komme, men er endnu ikke pakket ud.
Det første, der skete med dette maleri var imidlertid, at det blev mit vindende maleri på dette års Medusa Aurea-konkurrence på Det Internationale Akademi for Moderne Kunst i Rom den 26. maj 2019. Her vandt jeg titlen som årets maler 2018 - 2019.


Herunder viser jeg min produktion fra Marts 2018 - August 2019, hvor jeg dels har været indlagt på sygehuset og i genoptræningsforløb. Udover, hvad du kan se her, har jeg lavet nærværende hjemmeside, og er ved at skrive en bog, samt at jeg både har været i Zürich, hvor jeg udstiller med Artbox lige nu og i Rom for at modtage min Guldmedalje i årets Medusa Aurea konkurrence på det Internationale Akademi for Moderne Kunst, hvor jeg vandt prisen som årets maler. Det har altså været noget af et rehabilliteringsforløb, hvor både læger og sygeplejersker klør sig forundret i nakken. Jeg var faktisk spået i liv i kørestol som invalid.


En sand arbejds eufori i 2018 - 2019

Der er noget ved alt - Olie på lærred 100 x 80 cm.

"Der er noget ved alt" - kan man sige om dette overdetaljerede maleri - Det er bare ikke alt, der er noget ved. Ofte står jeg med en følelse af, at man er overladt til sig selv i en: "Hjælp dig selv - verden", der efterhånden er blevet så kompleks, at det, der skulle være så brugervenligt som muligt, er blevet totalt uoverskueligt. Alt går til grunde i for mange muligheder og detaljer, og bliver til intet.
 


Figurativ impasto serie 2017

Malerier malet lige efter min rejse til Zürich i 2017 - Inspireret af en udstilling i Zürich Kunsthaus med tysk ekspressionisme og kunstnergruppen: "Die Brücke", blandt dem Kirchner og Munch, naturligvis Grossmünster Kirche med farvede glasvinduer af Alberto Giacometti og Shagall i Fraumünster Kirche. Zürich havde bestemt en enorm indflydelse på mig og ændrede meget synspunkt på min egen kunst meget i en ekspressiv retning.


Mobiltelefonen, pastose malerier og spontanitet

2017 var et eksperimenterende år, hvor jeg blev 50 år og både rejste til Zürich, Torino, Berlin, Ohio og til Nuuk med min kunst. I mit atelier eksperimenterede jeg med nye udtryksformer inspireret af mit besøg på Kunsthaus Zürich, der udstillede die Brücke kunstnerne og ekspressionisme ved bl.a. Kirchner.  Derudover naturligvis Giovanni Giagometti's glasmosaiker i Grossmunsterkirke samt Marc Chagall's glasmosaikker i Fraumünster kirke. Jo Zürich satte mit symbolistisk indstillede sind i totalt i kog. Den koloristiske umiddelbarhed og grovhed fandt jeg spændende, så jeg skyndte mig hjem og lavede en serie malerier med det koncept, at hvert maleri skulle laves på max. 2 dage pr. maleri.


3 forskellige malerier over Marie Louise i 2017

Marie Louise serien

Denne serie med Marie Louise er interessant at sætte sammen, deri at de 3 malerier viser 3 meget forskellige stilarter og udtryk, der allesammen er blevet til i samme periode. Så snart mine malerier begynder at ligne en gentagelse af sig selv, sker der et lille oprør inde i mig. Jeg bliver nød til at bryde rytmen, inden jeg begynder at kede mig. Det værst tænkelige scenarie for mig er kedsommeligheden. Jeg bliver nød til at udfordre mig selv, for så at vende tilbage til det kendte, dog med den tilføjelse, at jeg lærte noget nyt igen under mit eksperiment. Det er måden, jeg lærte at male på - Ved at tænke over en handling, og så udleve det - A never ending story!


Inspireret af Jackson Pollock (2017)

Livet er ingen dans på roser

Olie på lærred

70 x 60 cm.


Forandringer

Olie på lærred

70 x 60 cm.


Med flydende sort maling i luften

Maleriet, "Livet er ingen dans på roser" var egentlig ment som et portræt af vores datter Marie Louise, men jeg var ikke glad for resultatet, så det endte i første omgang med at blive et af de her malerier, som jeg valgte at gemme væk. Efter et års tid tog jeg det så frem igen med henblik på at bruge det som led i et forsøg. Jeg var, inspireret af Jackson Pollock begyndt at eksperimentere med flydende sort maling, som jeg lod flyde fra en pensel holdt hen over lærredet. Effekten forskrækkede mig, da jeg pludselig så min egen datter angrebet af truende sorte former, der ligesom blev hældt ud af roserne omkring hende. Efterfølgende blev jeg skældt ud af resten af familien, og jeg må nøjes med at gemme maleriet lidt væk igen og ikke pille for meget i betydningen ud over, at det i den grad udtrykker den frygt, vi alle sammen går rundt med: Frygten for at alt, hvad der er smukt og uskyldigt pludselig går i stykker.

Maleriet, "Forandringer" er endnu et af de malerier, der var stillet i "skammekrogen", og derfor blev taget i brug, da jeg inspireret af Jackson Pollock skulle eksperimentere med flydende sort maling. Igen holdt jeg penslen over lærredet og lod den sorte maling flyde rundt i luften som en fritsvævende tuschpen. Det færdige udtryk skræmte mig igen, da maleriet pludselig kom til at udstråle en slags knitren fra nervetråde omkring ens hoved, som jeg personligt kender under store omvæltninger og ved epileptiske anfald. Denne form for abstrakt ekspressionisme er bestemt ikke min livret. Det kommer hver gang for tæt på, og jeg frygter vanvidet mere end nogen anden. Dette maleri kom altså ikke mere frem i lyset end det var før, men alligevel er det spændende en gang imellem at gribe fat i disse lidt dybere ting, som enhver seriøs kunstner bør komme omkring.


Sgraffito og cirkler 2014 - 17

Cirkel kompositioner

I 2014 begyndte jeg at komponere malerier med cirkelvinduer, inspireret af det windowssystem, som vi er vant til at se foran os på en komputerskærm, nu blot i cirkler. Disse cirkler overlapper hinanden præcis som vi er vant til at have flere lag vinduer åbne på samme tid på vores computerskærm, og tilligemed tilfører jeg i nogle af disse malerier emolji symboler og andre computerbaseret handlingsknapper som udtryk for den menneskelige interaktion med maskinen. I disse oliemalerier har jeg anvendt sgraffito teknikken, der fremhæver teksturen i malingen. Det sker ved dels at opbygge motivet i en kraftig hvid bund, og så efterfølgende påføre gennemsigtige rene farvelag udenpå hinanden, der således blandes i kraft af gennemsigtigheden. Ind i mellem skraber jeg partier fri med en skalpel. Det er en meget langsommelig proces, da hvert lag skal tørre, før jeg påfører næste lag.


Times of ups and downs - Oil on canvas 75 x 121 cm.


Behind the curtains - Oil on canvas 75 x 121 cm.


Berejste malerier

Disse malerier har været udstillet eller præsenteret på Bla.

New York Art Expo 2014 - Firenze Biennalen, 2015 - Modtog Michelangelo prisen i Rom 2015 - Kunstner af slottet prisen i Rom 2015 - Da Vinci prisen i Firenze 2016 - udstillet på Galleri Mentana i Firenze - udstillet på Museet for International Kunst i Torino 2016, Grosses treffen på den Danske Ambassade i Berlin 2017 - Vurderet af Artcollector gruppen ved Museet i Torino 2017 - Artbox i New York 2017 - Art festival, Russisk Kunst Museum New York 2017 - nomineret af juryen til en Global Award i Dubai 2017 -  adskillige andre udstillinger samt representeret i adskillige kunstbøger. 


Kemisk bombning af Halabja

Halabja - Olie på lærred 150 x 120 cm. 2008

Masakren i Halabja

"Jeg malede Halabja i 2008 for at støtte ofre for Halabja-massakren i Irak, som blev udsat for kemisk bombning, mens Sadam Husain regerede Iraque.
Jeg startede maleriet udendørs på Axeltorv i København, mens min gode ven, komponisten Amanj Zarafian, som selv er fra kurdistan selv, spillede en del af hans musik i anledning af ceremonien, der husker ofrene 20 år tidligere i masakren i Halabje .
Mit maleri skulle laves som et udlæg til en plakat, der skulle doneres til ofrenes familier, så derfor var jeg der.
Nu laver du ikke det slags maleri om eftermiddagen, så jeg tog maleriet hjem med mig i mit studie. Efter 3 måneders kamp med maleriet stod jeg med det færdige maleri, hvis udtryk sandsynligvis overraskede kurderne meget. Hvor var alle farverne? Og hvordan kunne de nogensinde sælge en farveløs plakat?
Efter min mening er jeg enig med Picasso om, at det ikke er muligt at udtrykke en masakre i farver. Jeg insisterede på at prøve i 3 måneder, men da jeg faktisk var færdig, blev jeg angrebet af fortvivlelse. Det hele syntes mig at være overfladisk animation, med næsten en slags Walt Disney touch. Så jeg malede det hele med sort, og var tæt på en nervøs sammenbrud. Da jeg kom tilbage næste dag, kunne jeg stadig se spor fra det faktiske maleri under den sorte ødelæggelse. Så skrabede jeg lidt med en skalpell i min egen sorte katastrofe og endte med dette underlige sgraffito resultat: Motivet blev skrabet fri igen, som om jeg skrabede støv og snavs væk i sin søgen efter ofrene for en massakre.

Jeg har malet mig ind i billedet. Jeg går i stykker, og det gjorde jeg også under processen, da det var et hardt tema at arbejde med. Især deri at jeg kendte nogle af de mennesker, der var direkte involveret i masakren med deres familier.

 

Nb. Ved at klikke på billedet kommer du til et fjernsyns-interview fra Københavns fjernsyn omkring Maleriet Halabja

 

 


Begynder at blande farver additivt i 2006 - 10

Additive farveblandinger

I 2006 måtte jeg igen udfordre mig selv i mit maleri. Det sker så snart jeg bliver for vant til at gøre det samme hele tiden. At kede mig er det sidste, jeg accepterer i dette liv. Så jeg mente, at jeg må kunne male på en anden måde! Jeg ønskede at arbejde med de rene primære og sekundære farver i en slags alkymistisk proces. Som en start malede jeg et motiv fra vores stue i rene cadmiumfarver, men det var ikke helt, hvad jeg søgte. Jeg savnede de tertiære farver, men da jeg kun ønskede at bruge rene primære og sekundære farver var det en udfordring. Derfor eksperimenterede jeg med at blande farverne i kraft af deres gennemsigtige egenskaber. For eksempel ved at male et blåt lag, lad det tørre og derefter male et gult lag udenpå resulterer i en skinnende grøn. Ved at lade det tørre og male et rødt lag udenpå igen , opnår jeg en brunlig tone. Det var perfekt, men nu kom dilemmaet: Hvordan opnår jeg gråtoner og farvetoner, når hvid som udgangspunkt ikke er en gennemsigtig farve og bandlyst i disse processer? Jeg løste dette problem ved at opbygge en tyk hvid bund, der indeholdt kridt i maling, før jeg påførte farver. Således kunne jeg skrabe farven af ​​med en skalpel, hvor jeg ønskede lyse partier i maleriet. Således maler jeg lag på lag af rene primære og sekundære farver og skraber lidt af med en skalpel indimellem. Det er det, man  kalder sgraffito teknik. Resultatet er spændende, men det er et stort arbejde. Billederne her er de første i den æra, hvor det indre billede af vores stue i cadmiumfarver viser, hvordan det ser ud, når malingen er uigennemsigtig. "De to gamle damer" er det første maleri, hvor jeg eksperimentelt arbejder med additiv-blandinger, mens de to sidste malerier er lavet med rene additive farveblandinger.

I additive farveblandinger beriger man farven for hvert lag farve, der tilsættes, modsat farveblandinger på palletten, som man kalder: "subtraktive farveblandinger". Her mister farven sin valør for hver farve, der tilsættes blandingen.

 

 


Filadelfia epilepsihospital, Danmark 2006

Filadelfia serien

Jeg var indlagt på Filadelfia epilepsi hospital for at se om vi kunne finde en anden type medicin, der kunne afværge anfald. Det blev en længere indlæggelse, så jeg indrettede et lille atelier på min stue. Her tegnede og malede jeg hver dag, som jeg ville have gjort hjemme.

Jeg satte mig for at tegne og male, hvad der var omkring mig. Alt var interessant uanset, hvor livløst det umiddelbart kunne se ud. Det er udelukkende et spørgsmål om indstilling til livet: Synes man at alt omkring en er dødt og kedeligt, så bliver det dødt og kedeligt, og ligeledes modsat, alt kan gøres levende og interessant.

I samme periode var min kone, Liliana højgravid med vores søn Markus, hvilket maleriet "A letter from hom at Filadelfia epilepsy hospital" er udtryk for. Her implementerede jeg en tegning, som vores datter Marie Louise sendte til mig, i et interiør med lampe og en åben dør. Ind af døren har jeg med en penselstreg lavet den glidende bevægelse af et stykke papir, der svæver ind ad døren.

Herunder følger både en billedserie med tegningerne, som jeg lavede som sudier og en billedserie med malerierne, der kom efterfølgende. Det er altsammen live lavet på Filadelfia epilepsi hospital.


Filadelfia malerier 2006

Peru: Tro, håb og kærlighed 2005 - 06

Spiritual minded

Oil on canvas

72 x 63 cm.


In the hands of Jesus

Oil on canvas

116 x 89 cm.


Vi var ofte i Peru og omkring årtusindskiftet kulminerede det med længere ophold, indtil vi besluttede at forsøge at leve i Peru for at se, hvordan vores liv ville se ud. Vi var ofte i Peru og omkring årtusindskiftet kulminerede det med længere ophold, indtil vi besluttede at forsøge at leve i Peru for at se, hvordan vores liv ville se ud. Vi havde et dejligt hus i Santa Rosa lige nord for Lima tæt på stranden. Derudover lejede jeg et studie i centrum af Lima lige ved siden af ​​kunstakademiet. Planen var her for at begynde at give private lektioner. Jeg havde allerede lært på Kunstakademiet og lavet en separat udstilling med 59 af mine værker på Akademiens museum (Centro Cultural de la Academia de Bellas Artes), så jeg havde skabt nogle værdifulde kontaktpersoner. Under vores ophold i Peru gik vi også på en 300 km pilgrimsrejse i bjergene i det nordlige Peru. Jeg deltog også i en Katolsk retræte, jeg var del af en exorcistisk behandling og deltog i mange religiøse tilbedelser i forskellige kirker, så det er ikke underligt, at min to malerier fra Peru har fået disse religiøse motiver. Alt i alt må mit Peruophold siges at være meget spirituelt rettet.
 


Teologiske studier 2003 - 05

Malerier inspireret af gamle bibelske kobberstik

Bibelske malerier

Siden jeg var teenager, har teologi interesseret mig, og jeg betragter mig selv som et søgende menneske. Derfor valgte jeg også at studere religion som et af mine hovedstudier på lærerseminaret, og derefter begyndte jeg studier i teologi på Aarhus Universitet. I 1997 konverterede jeg til katolicismen og under vores rejser i Peru siden midten af 90'erne deltog jeg i mange katolske ceremonier, og jeg blev gift i 2001 i en katolsk kirke derovre. Det er hvad der kommer til udtryk, når jeg laver en serie malerier inspireret af Bibelen. Jeg er glad for at tro på Gud og værdsætter det meget, så det må udtrykkes i mine billeder, ligesom alt andet, der betyder noget for mig, udtrykkes.

 

 


Abstrakt kunst og filosofi 1999 - 02

Abstrakte malerier

Som følge af mine lærerstudier, hvor jeg specialiserede mig i eksistentiel æstetik, blev bekendt med den danske abstrakte kunstner, Per Kierkeby's univers og med et nærværende årtusindskifte, domineret af nihilistiske strømninger under postmodernismen, blev jeg stærkt tiltrukket af det abstrakte proces-maleri. Det fik mig til at arbejde med at konstruere en malerisk form med det for øje at ødelægge den og derefter rekonstruere den igen i en ny anderledes og abstrakt form. Under denne proces opstår der en dialog mellem maleri og kunstner - En dialog, som jeg stadig værdsætter i mit arbejde med mine malerier i dag, selvom jeg foretrækker at male figurativt. Det er under denne dialog mellem mig og mit maleri, at maleriet manifesterer sin egen logik ved at fortælle mig, hvad det næste skridt skal være for at lykkes med, hvad jeg laver. Det er en måde at arbejde på med maleri på, der ligger langt fra det stramme planlægning af et maleri. Mine figurative malerier er efterfølgende blevet befrugtet af denne idé og har givet mig den nødvendige sikkerhed til at turde at ødelægge noget, som jeg ellers har brugt mange kræfter til at konstruere, og så rekonstruere det på en ny og anderledes måde. Det giver maleriet en autonomi eller et meget specielt liv, hvor maleriet løsner sig fra mig og slutter med sin egen forudsætning på grund af konsekvenserne af mine handlinger undervejs. Derfor har det abstrakte maleri en vigtig plads i mit maleriske univers. Her lærte jeg at lytte til mit maleri og blev mere sikker på min kunst. Et godt eksempel på, hvorledes jeg gør brug af denne erfaring i mit figurative maleri, findes i maleriet "Halabje", der først fandt sin endelige udgang efter en total destruktion. Ligeledes blev maleriet "The gift" også helt nedbrudt, inden jeg med meget hurtige penselstrøg færdiggjorde hele maleriet på én gang.


pastose malerier udfra hurtige skitser 1997 - 98

Fra den meget simple figurskitse til det meget maleriske univers

Efter mange år med meget præcis og tæt tegning og maleri blev jeg en dag pludselig ramt af en indre revolution, en lyst til at ødelægge enhver fin linje i mit arbejde. Jeg havde købt nogle overdrevent store krydsfinerplader, som jeg ville bruge til at eksperimentere med. Så malerierne ovenfor er faktisk resultaterne af mine eksperimenter. De skitser, jeg brugte til inspiration, var latterlige enkle og virkelig ikke ment til noget alvorligt. Faktisk forstod jeg, at det præcis var skitsens enkle karakter det bedste udgangspunkt for et maleri af denne art. Det provokerer den frie, næsten voldelige stil med malerkniv, hvor jeg smider frit rundt med maling på lærredet eller krydsfinerpladen som her. Det er en meget hurtig proces, og ved første lag er det også næsten færdig. Det er et tykt lag, og kan ikke ændres meget, når det er lavet, og det er tørt. Fra denne periode af så befriet og spontant arbejde med maling er skridtet ind i en abstrakt verden ikke langt, og da vi dag for dag kom tættere på slutningen af ​​et årtusindeskifte, følte jeg nødvendigheden af ​​at arbejde hurtigere og hurtigere, og derfor begyndte jeg at lave abstrakte malerier.

 

 


Hurtige skitser af figurer, som jeg udviklede videre i malerierne

Kunstnergruppen UMBRA 1998



Med stikproppen i hånden 1997

Sig selv, de andre eller intet - olie på krydsfiner 122 x 152 cm.

Sig selv, de andre og intet eller alt er mit vedvarende tema, hvorudfra jeg også skrev min digtsamling: "Balladen om en-selv", udgivet ved forlaget Algarve i 2004. Temaet bygger på det dobbelte kærlighedsbudskab fra Kristendommen: "Du skal elske din næste som du elsker dig selv og din Gud". Det er et tema, der har beskæftiget mig meget siden mine lærerstudier både i 1988 - 89 og 1995 - 99, hvor jeg læste religion som hovedfag, samt som selvstuderende i teologi ved Århus universitet i 2004, hvor det navnlig var filosoffen Søren Kierkegaard interreserede mig. En inspirationskilde, der stadig varer ved.
På maleriet her fik jeg en af vores venner til at sidde model for mig i mit atelier. Han sidder ved foden af det, der kunne være et kors, mens der er 3 udgaver af samme figur, der tilsammen drejer rundt om verdens navle i jorden i midten af billedet. Dvs. samme person i 4 stadier eller samme person, der vender blikket i hver sin retning: Mod syd, mod nord, mod øst og mod vest. I hånden holder han stikket til en lampe, men sålænge han ikke har nogen kontakt at sætte stikproppen i, vil der heller ikke komme lys i lampen. Dette udtrykker min ide om det guddommelige som den lysgivende kilde, der forsyner os med energi. I maleriets venstre side har jeg malet mennesket, der døede i sin bestræbelse på at samle på værdigenstande. Bag ham åbner jorden sig i et hul eller et stykke himmel er lagt ned i jorden som symbol på det jordiske livs begrænsning Hvis Gud antages for værende død, som vi kender det fra Nihilismen (der igen var aktuel sammen med postmodernismen i 90'erne).  Forest midt i billedet er der brød og vin som symbol på Kristus og nederst til højre snoer slangen i paradiset sig afsted. Det er således et meget visionært værk, hvor hele paletten af farver og symbolik er taget i brug på en og samme tid.


At blive til en trædukke 1995 - 96

Komfortabel følelsesløs

Tilbage i 1995 da jeg lige var kommet hjem efter min første rejse i Peru, hvor jeg var blevet beriget med både åndelighed, mystik og kærlighed, blev jeg stærkt inspireret af windowsprincippet, der efterhånden var slået igennem hos det almindelige menneske i den vestlige verden. Dengang malede jeg det som vist i billedserien her konkret som vinduer i mit maleri, hvor trædukken var et ikon, man kunne klikke på for at bringe sig selv i følelsesmæssig sikkerhed. Helt tilbage i mine tidlige teenageår har jeg været optaget af computeren, som det også ses i mine tidlige tegninger. Det har dog aldrig fanget min interesse, hvad computeren kan, men derimod, hvad den gør ved os. Det er samtidig den åndelige påvirkning af mennesket, der interesserer mig. Der er ofte en kombination af de to ting i mine billeder: Troens mysterium og elektronisk kommunikation mellem mennesker. Træ-dukken er som sagt udtryk for en måde at beskytte sig selv på og bevare kontrollen over sine følelser. Det er måske netop det, der sker med os, når vi bliver forelskede i en anden med en computerskærm i mellem os. Vi bliver: "komfortable følelsesløse", som Pink Floyd har udtrykt i deres lyrik på albummet: "The wall". En måde at beskytte sig selv på, som jeg kun kendte alt for godt i mine ungdomsår, hvor jeg havde mange sår på sjælen efter min tidligere ulykke.


Den gyldne serie 1992 - 94

I 1991 kontaktede jeg den dansk-svenske kunstmaler Håkan Nyström, hvis malerier havde faschineret meget, da jeg så dem på en udstilling på Tønder Museum i 1990. Indtil 1995 lærte han mig meget om maleri teknikkerne, især maleri gennemsigtig lag som det blev gjort klassisk italiensk og flamsk olie maleri. Her brugte jeg kun de 3 farver: indisk gul, crimson alizarin (rød) og ultramarine blå + hvid. Disse er de samme 3 farver, som alle mine malerier siden er blevet malet med. Malerierne i den gyldne serie har alle en surrealistisk karakter uden at være konceptuelle. I løbet af denne serie introducerer jeg nogle af de temaer, der følger mig: det åndelige, lidelsen, lidenskaben, angsten, ensomheden, sammenbruddet og glæden ved at vise.



Min Peruanske eks-kone Liliana Socorro

Inspireret og påvirket af Peruansk kultur

Mit livs kærlighed

I 1992 mødte jeg Liliana Socorro fra Peru, og vi blev gift kort tid efter.
Peru fik en kæmpe indflydelse på mit liv og dermed også på mine billeder. Kulturen, religionen og folket med det spanske sprog tog jeg altsammen til mig, og vi blev en tokulturel familie, da vi fik børn. Herfra kommer både min religiøsitet og dybe rene farvetone.

Mit ægteskab, følelserne i mit livs kærlighed har været en stor inspirationskilde. Uanset hvad jeg maler bliver det hver gang endnu en parallel billedfortælling af, hvordan mit liv ser ud lige nu eller hvor jeg er på vej hen. Det er fornemmelsernes udtryk / underbevidsthedens sprog, som end ikke jeg selv forstår, men billedene taler altid sandt, og Liliana er ofte en del af fortællingen. 
Heri findes drivkraften i mine billeder. Jeg er nysgerrig, og har brug for kommunikationen med mit billede for at kunne håndtere virkeligheden. Liliana Socorro er navngivet efter en helgen, Virgen Perpetou Socorro, der er en Maria lignende helgenskikkelse, hvis dybeste mission er at hjælpe og passe på. Det passer megeget godt på min Liliana, så når jeg i nogle af mine malerier adbilleder Perpetou Socorro er det hver gang med en inderlig tanke på Liliana, der altid har været der for mig, og stadig er der, men nu blot som min bedste veninde.



Familien har fundamental betydning

Mine forældre er nogle fantastiske mennesker med et stort overskud til andre. De har altid været mine største støtter, og på grund af min skæbne i livet har vi altid været meget tæt forbundet, så når jeg maler dem, er det altid med stor kærlighed. Kun lige det blå spartlede maleri, der fremstiller min mor som et menneske med stirrende øjne var mindre kærligt. Det var nærmere et opgør med hende, hvor jeg mente, at hun nærmest overvågede mig. En klassisk mor - søn ting i forstærket udgave. Men det er vigtigt for mig, at de er repræsenteret i min historie, for de betyder alt for mig, og det har altid været vigtigt for mig at søge deres anerkendelse for, hvad jeg end har gjort.



Lidenskab og lidelse er mit personlige forhold til kunsten


København - Her kommer jeg!


Link til Begyndelsen - Rødderne til det hele


Medusa Aurea GOLDMEDAL 2018-19

GOLDMEDAL IN THE 42ND MEDUSA AUREA TROPHY CONTEST

THE TITLE AS: "BEST INTERNATIONAL PAINTER"

IN THE ACADEMICAL YEAR 2018 - 2019  

NOMINATED FOR THE MEDUSA AUREA TROPHY: "BEST ARTIST"


At The ceremony with the professors from the International Academy of Modern Art in Rome, receiving the certificate and price as painter of the year 2018 - 2019


The Best Modern and Comtemporary 2015 Artists

Reception in Edinbourgh, Scotland

 


Lav din egen hjemmeside med eget domæne og email